Barberkniv

By 20. marts 2018Metoder
Barberkniv ragekniv

Her kan du læse mere om barbering med barberkniv

En barberkniv er et gammeldags barberingsværktøj med et blad der kan foldes ud. En barberkniv er også kendt som ragekniv, “cut-throat razor”, rager m.fl.

Historie

Den første barberkniv kommer fra Sheffield i England tilbage i 1680. I midten af 1700-tallet blev barberkniven mere udbredt, og Benjamin Huntsman producerede dengang barberknive med dekorationer og blade lavet af smedet stål, disse skrabere blev produceret med “Sheffield Stål” som anses som værende en af de højeste kvaliteter. Senere blev teknikken også brugt af franskmændene, og efter det blev produktionen mere udbredt. Barberknive var den mest udbredte form for barbering før det 20. århundrede og fortsætte således i mange lande frem til 1950’erne hvor safety razoren overtog, grundet bl.a. at det krævede mindre snilde at barbere sig med en skraber.

Sheffield Barberkniv Huntsman

Sheffield barberkniv

Forskellige typer

Der findes to typer af barberkniven, en “shavette” og den “klassiske“.

Den klassiske:
De “rigtige” barberknive som vi alle kender består af et meget skarpt knivblad og et håndtag. Barberkniven kan foldes sammen, således man ikke risikerer at skære sig, når den ikke er i brug. Bladet skal vedligeholdes ved at “stroppe” den vha. en læderstrop.

Barbering med en barberkniv er det ultimative macho-barberingsværktøj. Det siges at man aldrig skal gå ned på udstyr, og det her er et godt eksempel. Der er ikke noget mere mandigt på et badeværelse, end en mand der rører en barbersæbe op, påfører den med en barberkost, hvorefter han tager sin ultraskarpe barberkniv og fjerner skægget i et svuptag. Dét er den rigtige måde at starte morgenen på.

En investering i en god barberkniv er en investering der holder livet ud – og flere generationer fremover. Måske kan priserne på barberknive se lidt høje ud, men på lang sigt er der penge at hente, da der jo ikke skal udskiftes blade. – Stroppen holder i øvrigt også et par menneskealdre, hvis det er af ordentlig kvalitet, specielt hvis den får lidt læderfedt. – Evt. tag et kig på besparelsesberegneren der viser hvor meget du egentlig kan spare ved at tage springet og skifte til vådbarbering.

Læderstrop barberkniv

Barberkniv på læderstrop

Shavette
Forskellen på de to er udelukkende bladet. Shavetten har – i modsætning til den oprindelige – udskiftelige blade. Shavetten er ikke nær så populær som den rigtige, og har heller aldrig været det. Shavetten ses ofte brugt hos frisører mm. da det mindsker farer for smitte af hudproblemer som eksempelvis skægpest, da der ved hver kunde bliver skiftet blad. – Dette problem er selvfølgelig ligegyldigt, da en barberkniv som regel kun bruges af en. Der er i øvrigt ofte tale om at det er sværere at opnå en lige så flot og god barbering med en shavette – og at det er sværere at bruge – sammenlignet med en rigtig barberkniv.

 

Jeg mener at hvis man vil kaste sig ud i vådbarbering, skal man enten tage barberkniven med permanent blad, eller hvis man er til udskiftelige blade, så gå efter en safety razor, som der kan læses mere om her.

 

Stropning

For at vedligeholde din barberkniv skal den stroppes. Det gøres inden hver barbering, for at holde bladet ultraskarpt. Teknikken er meget lig med strygning af dine knive på strygestålet.

Effekten af at glide bladet over en læder strop er, at når barberkniven er brugt sidder der mikroskopiske rester på bladet som stryges af. Desuden retter læderet metalpartiklerne på plads – det kan sammenlignes lidt med hvis du kører en kam gennem dit uglede hår, hvorefter hårene igen får samme retning, på samme måde får metalpartiklerne samme retning og dermed opnåes et finere blad og dermed en bedre barbering

 

 

Teknik

Det er ikke helt nemt at forklare teknikken, så det er nok nemmere at se denne video, hvor det meget udførligt vises hvordan du skal gribe situationen an.

Leave a Reply